Goetheanum

Den første gang jeg så Goetheanum var i 1986, senere var vi forbi hvor de lokaler jeg gerne ville se var lukket på grund af restaurering, så i sommeren 2002  havde vi lejet en autocamper og på vej til Frankrig kørte vi indenom Dornach og op til Goetheanum. Det første Ernst sagde da han så bygningen var: Det ligner Sfinksen i Giza. Det havde jeg slet ikke tænkt på men ved nærmere syn på bygningen måtte jeg give ham ret. Der er ligheder mellem Goetheanum og Sfinksen.

Vi var så heldige at vi kom ligesom at de begyndte på en rundvisning, det foregik godt nok ikke på dansk men til gengæld var vi sikker på at se hvad der var at se af seværdigheder i bygningen.

Goetheanum er bygget ud fra Rudolf Steiners anvisninger sådan som han har tilegnet sig viden ud fra Goethes lære. Bygningen skulle være en metamorforse, en organisk stil af arkitektur, som i en plante, hvor hver del, hver form, hver farve har en indre og ydre forbindelse til det hele.

Når man går op af den stor trappe og kommer op øverst så møder man et helt ejendommeligt , fascinerende rødt billede der er delt op i tre gange tre.

 Da jeg fik forstørret op på skærmen blev jeg meget betaget af, over hovedet, de to engle med solen eller en planet svævende imellem dem.

Billedet er det første af ialt 9 store vinduer som er lavet af gravør Assja Turgenjeva. Motiverne handler om udviklingen af menneskets indre sti.

det er også heroppe i udstillingsrum nr. 5 at træudskæringen af menneskehedens repræsentant står udstillet i en nieche. 

Man var så heldig ved branden i 1922 af det første Goetheanum  at fordi Rudolf Steiners medarbejder Edith Maryon ikke var færdig men stadig arbejdede på figurerne i sit atelier undgik den flammernes fortæren.

Et andet billede som jeg også syntes er utroligt flot er dette til højre som jeg vil kalde fra vugge til grav.

Det viser menneskets spæde start på sin livsbane, der er de tre kors, symbolet på Jesu lidelsesvej, vi ser mennesket helt alene under stjernerne og endelig parforholdet som sørger for en ny fødsels begyndelse inden vi selv tager herfra igen.

En etage længere nede kom vi ind og så den store koncertsal som rummer 1000 siddepladser.

Her mødes vi af et farveorgie der fremkommer ved lyset fra de seks vinduer, tre i hver side af salen, som er i forskellige farver og graveringer. 

Loftet er dekoreret og søjlerne er udskårne med motiver som symboliserer menneskets udviklingsvej.

Det er et overvældende syn i forhold til vore egne koncertsale  

Nede i stue etagen  var Hamlets rekvisitter arrangeret i et hjørne, vi fik helt lyst til engang at overvære en koncert eller opera her i huset.  

Det må siges at være en bygning der om end den forekommer bastant i al sin beton, så rummer den meget smukt i sit indre.

Inden jeg bevæger mig ud i haven lige et par billeder der viser, først en kopi af en skulptur som afslutter gelænderet på den store trappe, derefter husets størrelse i forhold til vi mennesker, det er lige før man føler sig lille.På vej ud til terrassen

Lad os gå udenfor